Et kritisk blik på Pridens historiefortællinger

2022 er et særligt år at fejre Pride i Norge. 21. april var det 50 år siden, at Stortinget afskaffede straffelovens § 213, som forbød sex mellem mænd. På årsdagen undskyldte statsminister Jonas Garh Støre, at norske myndigheder i tiden frem til 1972 havde kriminaliseret og retsforfulgt homoseksuelle kønsforhold. 50-årsjubilæet vil utvivlsomt også spille en central rolle under selve Priden, fordi afkriminaliseringen af sex mellem mænd mange steder fremstilles som den første ligestillingspolitiske milepæl i Norges LGBT+ historie. Den banede vejen for senere rettigheder på LGBT+ området, som bøssers og lesbiskes adgang til ægteskab, adoption og kunstig befrugtning i 2000-tallet.

Selvom afkriminaliseringen af sex mellem mænd i 1972 er værd at fejre, kan man også anlægge et lidt mere kritisk blik på den norske jubilæumsmarkering. I den forbindelse er det især bemærkelsesværdigt, at jubilæet primært iscenesætter de historiske efaringer for homoseksuelle mænd. Det er der i og for sig ikke noget mærkeligt ved, eftersom den gamle § 213 kun omtalte kønsforhold mellem mænd. Dog kan det undre, at afkriminaliseringen på trods af det forhold alligevel ofte fremstilles som en historisk milepæl for hele LGBT+ miljøet. For det var den ikke. Lovændringen havde ingen betydning for lesbiske, fordi sex mellem kvinder slet ikke var et kriminelt forhold ifølge § 213. Desuden gjorde afkriminaliseringen intet for mange af de problemer, som trans- og interkønpersoner kæmpede med i 1970’erne, såsom adgang til juridisk kønsskrifte og kønsbekræftende behandling.

Danske eksempler

At homoseksuelle mænds historie gøres til repræsentant for hele LGBT+ historien ses mange steder. I bogen Den store homoskandale fra 2021 har jeg blandt andet afdækket et lignende fænomen i Danmark. I bogen satte jeg især fokus på homoseksuelle mænds og kvinders forskellige historiske erfaringer. Forskellene kan illustreres med to små eksempler.

I Danmark betragtes grundlæggelsen af Forbundet af 1948, landets første homoseksuelle forening der i dag går under navnet LGBT Danmark, ofte som en historisk milepæl: startskuddet til bøssers og lesbiskes rettighedskamp. Sandheden er dog, at foreningen ved sin grundlæggelse i slutningen af 1940’erne primært var et tilholdssted for mænd. Lesbiske kom ikke i foreningen, og flere følte sig diskrimineret af de mandlige medlemmer. Det var først i 1980’erne, at der skete en større udligning af de skæve kønsforhold i foreningen. Udligningen skyldtes blandt andet, at flere lesbiske aktivister søgte over i foreningen, efterhånden som 1970’ernes kvindebevægelse gik på hæld.

Et andet eksempel er indførelsen af registreret partnerskab i 1989. Selvom partnerskabsordningen ofte fremstilles som en banebrydende begivenhed for homoseksuelles ligestilling i Danmark, var ordningen i virkeligheden mest attraktiv for bøsser op gennem 1990’erne. Det skyldtes, at partnerskabsordningen manglede flere af de rettigheder, som var centrale for lesbiske par, såsom adgang til adoption og kunstig befrugtning. Faktisk var det først i 2000-tallet, at lesbiske par begyndte at indgå registreret partnerskab i samme omfang som bøsser. Det skyldtes, at partnerskabets juridiske rettigheder blev udvidet, så det også omfattede de førnævnte rettigheder. Udviklingen kulminderede med indførelsen af en kønsneutral ægteskabslov i Danmark i 2012.

Den mangfoldige LGBT+ historie

Eksemplerne viser, at historiske milepæle ikke har spillet den samme rolle for alle grupper inden for LGBT+ paraplyen. LGBT+ historien er internt forskellig og rummer mangfoldige erfaringer. Det er værd at huske på, når vi fejrer de store jubilæer, der skal minde os om fortidens kampe og de sejre, som allerede er blevet vundet.