Dorothy Smiths tænkning var formet af hendes opvækst i en familie med flere prominente Engelske feminister og egne erfaringer som enlig mor. Hendes engagement i 1970ernes Canadiske Vancouver kvindebevægelse lagde også kimen til hendes kritiske blik på en mandsdomineret universitetsverden.
Smith blev født i mellemkrigstidens England, og fik først en uddannelse i Socialt Arbejde i 1946, og i 1955 en Master i Sociologi og Social Antropologi fra London School of Economics. Sammen med sin daværende mand og sine to sønner, flyttede hun derefter til USA, hvor hun i 1964 færdiggjorde en Ph.D. i Sociologi ved University of California, Berkeley, med Erving Goffmann som vejleder. Efter sin skilsmisse, tilbragte hun og sønnerne et par år tilbage i England, og flyttede derefter til Canada da Smith fik stilling ved University of British Columbia, Vancouver.
Her blev Smith bl.a. central i oprettelsen af Women’s Research Center på universitetet i 1973. I 1977 rykkede hun videre til Institute for Studies in Education (OISE) ved University of Toronto, hvor hun også etablerede og ledede Center for Women’s Studies in Education frem til sin pension i 2000. Herefter blev hun professor emerita ved OISE og hun fik stilling som adjungeret professor i sociologi ved University of Victoria. Gennem hele sin karriere arbejdede hun tæt sammen med bl.a. fagforeninger, kvindebevægelsen og fagorganisationer med henblik på at bidrage til progressiv forandring. Hun forblev særdeles aktiv helt frem til sin død som 95 årig i sommeren 2022, med udgivelsen af bogen Simply Insitutional Ethnography – Creating a Sociology for People kort tid forinden. Hendes betydning for sociologien har resulteret i tildelingen af flere prominente akademiske priser og ikke mindst den ”Canadiske Orden” i 2019.
Jeg havde selv den store fornøjelse at møde Dorothy Smith ved flere lejligheder. Første gang på et PhD kursus arrangeret af Karin Widerberg på Institut for Sociologi, Universitetet i Oslo. Hos Smith fandt jeg en måde at forstå det sociale på som resonerede. Men jeg blev også udfordret på alt hvad jeg tidligere havde lært om brugen af social teori, og meget ”unlearning” og ”relearning” skulle til for at jeg kunne skrive min PhD om køn og klasse i akademia som jeg leverede i 2015.
En sociologi for kvinder – En sociologi for mennesker
I Norge er Dorothy Smith nok mest kendt for sin Institutionelle Etnografi. Men udviklingen af denne udforsknings-metode (eller sociologi, som hun selv kaldte den) har en lang forhistorie. Samtidig med feministiske tænkere som bl.a. Sandra Harding og Donna Haraway, udviklede Dorothy Smith i 1970erne, 1980erne og 1990erne en historisk materialistisk kritik af den mandsdominerede videnskab (herunder særligt sociologien som var hendes felt), uddannelsessystemet, den vestlige kultur, og konsekvensen af alt dette for kvinders bevidsthed. Kvinder kunne ikke frigøres førend de frigjorde sig fra ”mandens blik”. Mandens blik og erfaringer var indlejret i samfundets institutioner og i kulturelle og videnskabelige tekster som naturaliseret og uproblematiseret perspektiv. Mænds perspektiv blev præsenteret som universelt gyldigt, kvinders perspektiv var fraværende, blev ekskluderet og usynliggjort. I videnskaben var indlejret ideologiske praksisser. Kvinder måtte tænke, forestille sig og handle i overensstemmelse med logikker der ikke afspejlede deres egne erfaringer eller egne interesser. Disse logikker var abstrakte og fremmedgørende.
Som modsvar måtte vi, ifølge Smith, have en sociologi for kvinder, en sociologi som kvinder kunne bruge til at forstå deres oplevelser med og løse deres problemer med. Dette betød ikke at sociologi kun skulle være for kvinder. Men det betød at sociologien skulle adressere samfundet og sociale relationer fra et standpunkt udenfor, og ikke indefra de styrende relationer. På dette tidspunkt stod kvinder i høj grad udenfor. Fra denne position, med udgangspunkt i kvinders levede erfaringer, kunne man begynde at identificere den kønnede subtekst i de tekster og institutioner der organiserer bevidstheden og handlingsrum.